EU for virksomheder

Dit Europa – erhvervslivet i EU

Hjemmesiden 
www.ec.europa.eu under EU har til formål at skabe overblik over de forskellige muligheder og overvejelser som iværksættere og etablerede firmaer støder på i forbindelse med fx opstart, drift, finansiering og støtte samt EU-markedet som sådan.

Her finder du info om de forskellige medlemslande med henblik på eksport til de markeder. Men også mange andre facetter af erhvervslivet er tilgængelige med et europæisk syn.
 
I denne database er det ydermere muligt at skaffe statistikker fra medlemslandene såvel som Norge. Klik på det specifikke land på deres kort. Derefter vil der dukke flere oplysninger om pågældende land op samt henvisninger til links og statistikker.

Under små og mellemstore virksomheder finder du blandt andet konkurrencen ”European Entreprise Award” som sætter fokus på initiativer der fremmer iværksætterånden lokalt og regionalt samt for grupper, som kan have flere vanskeligheder ved en opstart end andre. 

Overordnet set har denne hjemmeside til formål at skabe bedre vækstbetingelser for virksomheder i EU. Kommissionen ønsker sammen med medlemslandene at skabe optimale arbejdsmiljøer for de små og mellemstore virksomheder, som udgør hoveddelen af virksomheder i EU.

Unge iværksættere – erasmus

Hjemmesiden
www.erasmus-entrepreneurs.eu henvender sig direkte til dig med iværksætterdrømmen eller dig som allerede har kastet dig ud som succesfuld iværksætter, men som gerne vil drage nytte af mulighederne af udlandsophold indenfor EU - for at skabe nye kontakte, opleve andre markeder og kulturer eller opleve, hvordan man gebærder sig på internationalt plan.

Erasmus entrepreneurs er specifikt for unge med solide planer om en virksomhed eller for unge med en virksomhed, der er yngre end 3 år.

Erasmus for unge iværksættere tilbyder nye iværksættere en mulighed for i op til seks måneder at arbejde sammen med en erfaren iværksætter i dennes lille eller mellemstore virksomhed i et andet EU-land.


© 2011 Hjørring ErhvervsCenter • Åstrupvej 10 • 9800 Hjørring  • Tlf. 96 23 26 00 • mail@hjec.dk