Organisationsform

Hjørring ErhvervsCenter er en fond, hvis formål udspringer af den såkaldte erhvervsfremmelov, der gør det muligt for en kommune over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder at drive erhvervsservice i regi af selvstændige juridiske enheder.

Hjørring ErhvervsCenter kan ikke have medlemmer. Medlemsskab kan tegnes hos erhvervsforeningen i kommunen.


Bestyrelsen indgår en resultatkontrakt med Hjørring Kommune om hvilke opgaver, der skal løses. Kontrakten gældende til og med 2014 er indgået og underskrevet af borgmesteren og Ole Peter Christensen, bestyrelsesformand for Hjørring ErhvervsCenter.

Hjørring ErhvervsCenters bestyrelse har bl.a. indflydelse på det erhvervspolitiske område via Erhvervsudviklingsforum – et bredt sammensat forum, hvor erhvervsfolk og repræsentanter fra turisme, handel og uddannelse samt arbejdsmarkedets parter kan sparre med lokalpolitikerne om formuleringen af byrådets erhvervspolitik.

De erhvervspolitiske beslutninger operationaliseres herefter via det politiske udvalg for Landdistrikt, Erhverv og Turisme (LET-udvalget) i f.eks. resultatkontrakten med Hjørring ErhvervsCenter.

© 2011 Hjørring ErhvervsCenter • Åstrupvej 10 • 9800 Hjørring  • Tlf. 96 23 26 00 • mail@hjec.dk