Iværksætter

Få en bedre start på din tilværelse som selvstændig. Begynd med en basisrådgivning hos Hjørring ErhvervsCenter. Det koster ikke noget.
 
Sammen med dig arbejder vi målrettet med at sætte dine gode ideer og planer i system, så du kan overskue dem og ikke mindst føre dem ud i livet.
 
Vi hjælper dig med din forretningsplan, bl.a. via adgang til rådgivningstimer hos en eller flere specialister, f.eks. revisor, advokat m.v.
 
Du kan også få tilskud til mere konkret hjælp og rådgivning hos f.eks. revisor, marketing- og/eller reklamebureau, advokat eller hvem du kunne have behov for at tale med i forbindelse med udviklingen af din virksomhed.
 
Ved at benytte de helt rigtige rådgivere fra start, kan du stort set fordoble dine chancer for, at din virksomhed overlever de første tre år.
 
Samtidig udvikler du under forløbet – bl.a. via de eksterne rådgivere og vores egne konsulenter, et netværk, som du fremover kan trække på, når der opstår naturlig usikkerhed og tvivl – eller når der blot er noget, du gerne vil have styr på.
 
Velkommen til din nye tilværelse som selvstændig. Velkommen til et godt samarbejde med Hjørring ErhvervsCenter.
© 2010 Hjørring ErhvervsCenter • Åstrupvej 10 • 9800 Hjørring  • Tlf. 96 23 26 00 • mail@hjec.dk