En genvej til business i Norge

Mandag den 7. oktober 2019

Skagerrak Business Summit i Kristiansand: Netværk og faglighed

Networking under Skagerrak Business Summit 2018 på Nordsøen i Hirtshals

Skrevet af journalist Claus Dindler
for Erhverv Hjørring/Hjørring ErhvervsCenter

Faglige input og netværksdannelse henover Skagerrak er indholdet af Skagerrak Business Summit, der i år holdes den 12. november i Kristiansand.

Det faglige indhold er koncentreret om to hovedområder: Maritimt og Byggeri. De gennemgående temaer er Bæredygtighed og Kunstig Intelligens.

Networking-delen af konferencen består af mulighed for uformelle kontakter deltagerne imellem samt et formelt matchmaking-program i form af 1:1 speeddating-møder på 3 x 20 minutter.

Du kan se invitation og program for Skagerrak Business Summit 2019 her:

Skagerrak Business Summit blev i 2018 holdt på Nordsøen i Hirtshals. Evalueringen efter konferencen viste tydeligt, at deltagerne havde en udbytterig dag:

  • 94% fik 2 eller flere mulige samarbejdspartnere
  • 72% fik 1 eller flere potentielle kundekontakter
  • 76% fik vekslet mellem 6 og 30 visitkort

Blandt deltagerne var Jens Lund Madsen, CEO, Kølemadsen A/S i Hirtshals. I en video optaget umiddelbart efter konferencen på Nordsøen sagde Jens Lund Madsen om networking-delen af Skagerrak Business Summit blandt andet:

”Vi laver rigtig meget i Norge. Det er baseret på netværk. Hele mit firma er faktisk bygget op omkring det at networke.”

Så kan se hele videoen her:

Skagerrak Business Summit holdes på Hotel Radisson Blu Caledonien. Deltagelse er gratis. Deltagere kan booke overnatning på hotellet til en fordelagtig pris samt rejse gratis med Color Line.

KONTAKT REDAKTIONEN HER: Telefon: 9623 2600 Mail: kontakt@erhvervhjoerring.dk