En god samtale kan hjælpe den ensomme leder

Af konsulent Allan Kiilsholm Petersen, Hjørring ErhvervsCenter

Torsdag den 26.  marts 2020

I disse dage har jeg en del henvendelser fra virksomheder, der har brug for at navigere i den pludselige krise, de står i, med faldende eller ingen omsætning.

Jeg hjælper virksomhedsejerne med at få identificeret de næste 2-3 ting, de kan tage fat i på den korte bane, således at de kan holde skruen i vandet, indtil det er muligt at få udbetalt kompensation fra en af hjælpepakkerne, og kunderne vender tilbage.

Ofte støder jeg på, at den nødvendige viden er til stede, men at det er samtalen, der får brikkerne til at falde på plads.

Det er ensomt som ejerleder at stå med ansvaret for egen familie og de ansattes familie – jeg kan hjælpe med at få luftet ud og få lagt en plan, der f. eks. kan indeholde følgende:

  • Hvordan starter jeg op på snakken banken eller først snakke med revisor?
  • Hvad og hvor meget skal jeg fortælle medarbejderne?
  • Hvordan er det lige med reglerne for kompensation for faste udgifter?
  • Hvordan starter jeg dialogen med udlejer med udskydelse af husleje m.m?
  • Hvorfor skal jeg fortsætte – det virker håbløst at kæmpe videre?

Hver virksomhed har sin egen unikke situation – og jeg vil gerne hjælpe med at få gjort situationen mere overskuelig.

Ring på 2033 8393 eller skriv til akp@hjec.dk

KONTAKT REDAKTIONEN HER: Telefon: 9623 2600 Mail: kontakt@erhvervhjoerring.dk