Så er der åbnet for den første hjælpepakke

Af erhvervschef Bo Geertsen, Hjørring ErhvervsCenter

Torsdag den 26.  marts 2020

I går blev der åbnet for den første hjælpepakke på www.virksomhedsguiden.dk, og der opstod straks stor kø. På et tidspunkt var vi over 14.000 i køen.

I formiddag var der fortsat kø, men kortere end i går.

Klik ind på sitet og læs om dine muligheder med ansøgninger til lønkompensationsordningen. Ordningerne for selvstændige og faste udgifter er ikke åbne for ansøgning endnu. Men hold øje med virksomhedsguiden – gerne dagligt.

I går var vi omkring 90 deltagere i et regionalt webinar, hvor der blev videndelt om hjælpepakker indenfor beskæftigelse, hjælpepakker målrettet til virksomheder og om Early Warning, som er målrettet hjælp til kriseramte virksomheder. Viden som vi også er parate til at dele med dig.

Der er rigtig mange tilbud, og det kan være svært at overskue.

Vi her i Hjørring ErhvervsCenter arbejder som bekendt hjemmefra, men vi kan naturligvis kontaktes via mail og mobil, og vi er parate til at hjælpe dig med at navigere rundt i de mange tilbud.

I dag fortæller vores konsulenter i korte artikler her på hjemmesiden om nogle af de ting, vi arbejder med, og hvad vi også kan hjælpe dig med. Se under Aktuelle nyheder!

Kontakt os gerne, hvis du har brug for at få hjælp til at komme videre.

Foruden ovenstående er der også god information og hjælp at hente på disse platforme:

www.ehnj.dk – Erhvervshus Nordjylland har forretningsudviklere, der er parat til at bistå med råd og vejledning.

www.star.dk – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver information om ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus.

Klik her for information fra Det Regionale Arbejdsmarked Nordjylland, hvor der gives hjælp til lønmodtagere og virksomheder.

Klik her for information om EUC Nord’s IT-kurser og bygningsrelaterende fjernundervisnings-tilbud.

www.voksenuddannelse.dk giver information om øvrige muligheder med fjernundervisning.

Samt ikke mindst ved dine private rådgivere så som revisor, advokat, pengeinstitut m.v.

Og så håber vi, at vi får mulighed for at vende tilbage til mere normale tilstande indenfor en overskuelig fremtid.

Erhvervschef Bo Geertsen
Hjørring ErhvervsCenter

KONTAKT REDAKTIONEN HER: Telefon: 9623 2600 Mail: kontakt@erhvervhjoerring.dk